96 kilometer i timen på Kongevejen i Helsingør

HELSINGØR: Tirsdag eftermiddag havde politiets færdselskontrol ikke mindre end to fotovogne på Kongevejen i Helsingør.

Da Helsingør Netavis var forbi omkring kl. 18 have de to fotovogne været på stedet i ca. 5 timer. I det tidsrum havde der passeret omkring 3000 biler i sydgående retning, hvoraf omkring 100 af disse biler blev målt til at køre for stærkt og kan derfor vente sig et brev fra færdselspolitiet medfølgende en regning på mindst 1500 kr.

Den hurtigste billist blev målt til 96 kilometer i timen i 50 km zonen. Det kommer til at koste denne billist 5.500 kroner og en betinget frakendelse af kørekortet.

Kongevejen i Helsingør er højt prioriteret af færdselspolitiet. Det betyder, at man i fremtiden kan forvente mange målinger i dette område.

Færdselspolitiet har lavet en liste over hele Nordsjælland med bestemte steder hvor fotovognene skal holde. På den måde kan man nemmere føre statistik over de enkelte placeringer. Det forlyder ikke for nuværende hvad man skal bruge denne statistik til.

Kontakt os

INGEN KOMMENTARER