Caroline Henderson

Publikum kan allerede nu begynde at glæde sig til 2018, hvor Caroline Henderson giver koncert på Kulturværftet. Til koncerterne inviterer hun nemlig et helt særligt hold musikere, der består af både etablerede jazzmusikere og nye spirende talenter.

Koncerten kommer bredt rundt i Hendersons repertoire af lækker, kølig jazz tilsat elektroniske rytmer, og samtidig vil hun præsentere publikum for helt nyt materiale.

Caroline Henderson har gennem årene markeret sig som en af de stærkeste sangerinder i nyere dansk musikhistorie med et musikalsk udtryk, der henter inspiration i både jazz, blues pop og elektroniske toner. Hendersons kunstneriske formåen er imponerende med en karriere, der spænder fra prisvindende pladeudgivelser, massive radiohits, anmelderroste koncerter og udsolgte turnéer til film- og tv-optrædener samt anerkendte roller i teaterkoncerter – senest i 2016, hvor man kunne opleve Henderson i American Spirit på henholdsvis Aarhus Teater og Aveny T samt i musicalen Hairspray i Tivoli.

Med en jazzdiva i topform, et stjernehold i ryggen og et særligt spændende repertoire udvalgt til aftenen vender Caroline Henderson tilbage til Kulturværftet med en koncert, man ikke vil gå glip af.

Kulturværftet / Store Scene / 2. marts 2018 / Kl. 20.00 / 290 kr. inkl. gebyr / Num. siddepladser

Billetsalg: kuto.dk – fra den 14. juni kl. 10.00

Kontakt os

INGEN KOMMENTARER