Hjertets stemme – Foredrag på Hornbæk Bibliotek om Astrid Lindgrens forfatterskab

HORNBÆK: ”Om nogen har Astrid Lindgren haft blik for barnets natur. Det legende, kreative, nysgerrige og initiativrige barn. Men også det følsomme barn, der kan opleve ensomhed, længsel og forladthed. Eksistentielle grundvilkår, som vi alle kan genkende.” Det siger psykoterapeut Lianne Ervolder om den verdenskendte forfatter.

”Astrid Lindgrens forfatterskab får os til at huske, at der dybt i ethvert menneske findes en kim til humanisme, kærlighed, medfølelse og medmenneskelighed. Vi får vækket empatien. Når vi læser Astrid Lindgrens eventyr og historier for vores børn formidles dette nærmest umærkeligt – men rører dybt. Man kunne kalde det hjertes stemme,” siger Lianne Ervolder.

Hør mere om Astrid Lindgren og hendes forfatterskab på Hornbæk Bibliotek torsdag d.15. september, når

Lianne Ervolder fortæller.

Billetter á 50 kr. kan købes på biblioteket eller via billetten.dk.

Kontakt os

INGEN KOMMENTARER