Kloster- og krigerliv på biblioteket

20160910-fagbogens dag bente thomsen-Eldena-3

HELSINGØR: Fokus på fagbogen – Fagbogens dag. Fri entre – Billetter fås på biblioteket eller hentes via www.billetten.dk

Lørdag d. 10. sept. sætter Dansk Forfatterforening sammen med bl.a. Helsingør Kommunes Biblioteker fokus på fagbogen.

I Helsingør markeres dagen med 2 foredrag på Biblioteket Kulturværftet:
’Herluf Trolle’ af Sebastian Olden-Jørgensen
’Esrum Klostres døtre’ af Bente Thomsen

Begge forfattere tager udgangspunkt i deres egne bøger. Måske løfter de også sløret for, hvordan de arbejder som faglitterære forfattere.

Kloster- og krigerliv
Kl. 13.30 -14.15 Foredrag: Herluf Trolle. Adelsmand, kriger og skolestifter ved Sebastian Olden-Jørgensen
’Fremragende bog om Herluf Trolle i krig og kærlighed’, skrev Berlingske Tidende, da Sebastian Olden-Jørgensen udgav ’Herluf Trolle. Adelsmand, kriger og skolestifter’ i vinter.
Sebastian Olden Jørgensen er lektor ved Københavns Universitet ved Saxo-Instituttet, afdelingen for arkæologi, etnologi, historie samt græsk og latin.

Kl. 14.30 – 15.15 Foredrag: Esrum Klostres døtre – Seks datterklostre ved Bente Thomsen
Mange kender og har besøgt Esrum Kloster, men det er de færreste, der ved, at klostret er ’ mor ’til seks datterklostre. De ligger i spredt ud over det nuværende Danmark, Nordtyskland og Polen.
Bente Thomsen er den første, der har udgivet en bog om klostrenes bygningshistorie og forholdet til de omgivende samfund, og hun fortæller om klostrenes relationer til magthaverne, til moderklosteret og andre gejstlige institutioner samt til fæstere og undergivne.
Bente Thomsen er lektor, cand.mag. i historie, polsk og geografi. Hun har skrevet en lang række historiske og lokalhistoriske bøger.

Kontakt os

INGEN KOMMENTARER