Sidste slægtforskningscafe inden jul På Espergærde Bibliotek

På gamle julekort er der ofte omtalt vigtige begivenheder i familien såsom hvordan børnene trives eller noget om, hvem der er gået bort i det forløbne år. En spændende kilde for slægtforskere

ESPERGÆRDE: Den første onsdag i hver måned tilbyder Espergærde Bibliotek sammen med Slægt & Data DIS-Helsingør assistance til de mange borgere, som søger efter deres rødder på nettet. Sidste cafe inden jul bliver onsdag den 7. december fra kl. 10 til 12. hvor en række medlemmer fra foreningen ”Slægt & Data DIS-Helsingør” vil medvirke, således der næsten bliver personlig hjælp til de nye slægtsforskere, der møder op.

Når man søger i sine aner, så finder man utrolig mange dokumenter i kirkebøger, folketællinger, skiftearkiver og lægdsruller, som skal gemmes. Mange slægtsforskere har data fra mere end 2.000 personer. Mange har fyldt rækker af ringbind med afskrift af de doku¬men¬ter, de har fundet.

På onsdagens cafe vil Bent Jeppesen fortælle om, hvordan man kan arkivere de mange dokumenter digitalt, så det bliver let at genfinde dem, når der bliver brug for oplysningerne.

Man skal ikke tilmelde sig, men blot møde op med sin bærbare PC’er, og da det er en cafe, så vil biblioteket skænke kaffe til de fremmødte, og mon der ikke også vil være en brunkage.

Kontakt os

INGEN KOMMENTARER